Diabetes

Diabetes optræder i to former.

Type 1-diabetes – som i de fleste tilfælde opstår hos børn og unge og som skal behandles med insulin.
Type 2-diabetes – som typisk opstår i voksenalderen, og primært bliver behandlet med diabeteskost og tabletter, men med lang tids sygdomsvarighed bliver der ofte behov for insulin.

Ved begge typer af diabetes kan der med tiden opstå komplikationer med skader på de mindste blodkar, hvilket efterhånden kan give skader på øjet, nerverne i kroppen og nyrerne. Hertil kommer øget risiko for hjertekarsygdomme.

Diabetisk nyresygdom kaldes på fagsprog diabetisk nefropati. Ved diabetisk nyresygdom er der høj udskillelse af protein (æggehvidestof; albumin) i urinen.
De fleste diabetespatienter, som får nyreskade, har samtidig skade på øjet (retinopati), og ofte for højt blodtryk.

Man skelner mellem to grader af nyreskade. Mikroalbuminuri er en tilstand med begrænset proteintab via nyrerne. Makroalbuminuri er en tilstand med betydeligt proteintab via nyrerne og er udtryk for, at der er opstået større skader på nyrerne. Hvis der foreligger mikro- eller makroalbuminuri, er der stor sandsynlighed for, at der også er andre af de ovennævnte skader som følge af mangeårig og ofte dårlig kontrolleret diabetes.

Hvad er type 1-diabetes?

Type 1-diabetes (sukkersyge) er en tilstand med vedvarende forhøjet blodsukker, som skyldes mangel på det blodsukkersænkende hormon insulin. Det er en livslang tilstand, man kan leve godt med, men det er også en tilstand, man kan dø af ved mangelfuld behandling.

Type 1-diabetes debuterer som regel akut, selv om sygdomsudviklingen kan have taget lang tid. Patienterne har påvirket almentilstand, er tørstige, producerer usædvanligt store mængder urin og de taber sig i vægt. Blodsukkeret kan blive så højt, at patienten bliver omtåget eller bliver bevidstløs.

Type 1-diabetes kan debutere i alle aldre, men som regel før 40 års alderen.
De sidste 30 år er sygdomsforekomsten blevet tredoblet. Der er geografiske forskelle i hyppigheden af type 1-diabetes. Den højeste forekomst i verden findes i Skandinavien

Hvad er type 2-diabetes?

Sukkersyge, også kaldet diabetes mellitus, er en livslang kronisk sygdom, som er kendetegnet ved et forhøjet blodsukker, og forstyrrelser i omsætningen af sukkerstoffer, fedt og proteiner i kroppen.

Insulin er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen. Insulin regulerer sukkeromsætningen i kroppen. Ved type 2-diabetes er der utilstrækkelig produktion af insulin, og der er også behov for større mængder end normalt,
da der også er en nedsat virkning af insulin – specielt i fedtvæv og muskler
(kaldes insulinresistens).

Type 2-diabetes opstår typisk efter 40-årsalderen, men kan også opstå tidligere. Gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet for en type 2-patient i Danmark er omkring 55 år. Ca. 5 % af den danske befolkning har diabetes mellitus, og af disse har 80-90 % type 2-diabetes og mere end halvdelen er ældre end 65 år. De sidste 30 år har der været en tredobling i antallet af patienter med sukkersyge. Antallet af diabetikere stiger med alderen, og blandt personer over 70 år har ca. 12-15 % diabetes. På verdensplan har mere end 400 millioner voksne personer type 2-diabetes, og der diagnosticeres næsten 7 millioner nye tilfælde per år.

Indvandrere, specielt fra Asien, har en høj forekomst af type 2-diabetes også blandt yngre voksne.