Dialyse – Hvad er det?

Hvad er dialyse?

Nyrerne sørger normalt for at rense blodet. Nyrerne udgør kun 0,5 procent af kroppens vægt, men filtrerer og renser hvert døgn indtil 180 liter vand. Det meste af væsken går tilbage til blodet, efter at affaldsstofferne er fjernet, og går ud i urinen sammen med overflødig væske.

Dialyse er en metode til at fjerne affaldsstoffer og overflødig væske fra blodet,
når nyrerne svigter.
Nyresvigt kan være både akut og kronisk, og kan have mange årsager
(kronisk nyresvigt, akut nyresvigt).
Nyresvigt kan opstå som følge af bl.a. diabetes, højt blodtryk, medfødte misdannelser og nyresygdomme.

Der er to typer dialyse:

·       Hæmodialyse

·       Peritonealdialyse

 

Hæmodialyse

Hæmodialyse kræver adgang til en blodåre, så dialysemaskinen kan hente blodet ud og efter rensning sende det tilbage til kroppen. Blodet kan komme fra patienten til dialysemaskinen og tilbage gennem et dialysekateter i en af kroppens store blodårer, eller via en såkaldt arteriovenøs fistel eller en kunstig åre af plastmateriale.

Et dialysekateter kan enten være midlertidig eller permanent. Denne type kateter placeres i lokalbedøvelse gennem huden ind i en af kroppens store blodårer (vener), enten på halsen eller i lysken. Disse katetre er udsat for infektioner og kan medføre blodpropdannelse eller forsnævringer i blodåren.
Denne form for dialysekateter er derfor på længere sigt ikke en ideel løsning for patienten, og denne tilbydes en såkaldt fistel i stedet for.

Den bedste adgang til patientens kredsløb med henblik på hæmodialyse er en såkaldt arteriovenøs fistel, hvor pulsåren (arterien) på armen ved et mindre kirurgisk indgreb kobles til blodåren (venen, der fører blodet tilbage til hjertet).
Efter en vellykket fistel operation løber noget af blodet fra pulsåren over i blodåren, der i løbet af nogle måneder udvikler sig, så den bliver større med tykkere væg.
Når fistlen er færdig udviklet, kan den bruges til dialyse, dette taget som regel 5-7 uger, først derefter kan man lægge nåle i fistelen til dialyseadgang. Ved hver dialyse placeres to kanyler i fistel venen. En kanyle bruges til at hente blodet ud og sende det gennem dialysemaskinen. Den anden kanyle bruges til at returnere det rensede blod til patientens kredsløb.

Hvis det ikke er muligt at anlægge en dialysefistel med brug af patientens egne pulsårer og blodårer, kan man eventuelt forsøge at indoperere en kunstig blodåre
af plastmateriale til dialysebrug. Når den kunstige blodåre er vokset fast, kan dialysenålene stikkes direkte ind i den.

Hæmodialyse tager normalt 4 timer per gang og udføres som regel tre gange om ugen, jo mere dialyse., jo bedre livskvalitet opnås.
De fleste patienter behandles med hæmodialyse på hospital, men en del behandler sig selv sig selv med hæmodialyse i hjemmet også kaldet selfcare dette er en mulighed på f.eks på Frederiksberg Hospital i København.

Ved akut dialyse på intensivafdeling hos svært syge personer med akut nyresvigt anvender man ofte daglig hæmodialyse, ofte i form af såkaldt hæmofiltration.

 

Peritonealdialyse

Peritonealdialyse (bughindedialyse) bruger bughinden (peritoneum), der omgiver organerne i bughulen, som et filter til at rense blod og fjerne overskudsvæske.
Et dialysekateter opereres ind i bughulen ved et mindre kirurgisk indgreb.

Peritonealdialyse kan udføres manuelt eller ved brug af en maskine, der udfører dialysen om natten. Omtrent 2-3 liter dialysevæske hældes ind i bughulen gennem kateteret. Væsken indeholder stoffer, der trækker affaldsstoffer og overskudsvand ud af kroppen. Væsken skal normalt skiftes ud 4-5 gange om dagen, eller skiftes løbende af en maskine om natten, mens man sover.

Behandling med peritonealdialyse kan man selv udføre, hvilket giver større frihed end hæmodialyse. Som patient kan du udføre mange af dine daglige aktiviteter, mens behandlingen pågår. Peritonealdialyse kan være velegnet til børn med kronisk nyresvigt.

 

Hvor farlig er dialyse?

Dialyse er ikke i sig selv farlig, men kan have komplikationer.
Ved hæmodialyse kan der være vanskeligheder med dialysefistel eller dialysekateter.
Ved peritonealdialyse kan der komme infektion i bughulen (bughindebetændelse).